TLF. 86 88 05 44

Fakta om FDL

FDL kæmper især de små vognmænds sag

Frie Danske Lastbilvognmænd, i daglig tale kaldet FDL, er med sine 60 år en af landets ældste vognmands-organisationer. FDL blev stiftet som en protest mod, at de ”etablerede” ikke rigtigt gjorde nok for de menige, og især ikke nok for de små og mellemstore vognmænd.

FDL altid været frontkæmper for at forbedre vilkårene for netop denne gruppe vognmænd, og det er også en væsentlig grund til, at FDL siden 1. juli 2007 har stået uden for hovedorganisationen og er en fri og uafhængig organisation.

Med en flad organisation er FDL helt tæt på de aktive medlemmer. Den tætte kontakt skaber mere dynamik, og alle erfaringer viser, det betaler sig at ringe eller skrive til FDL, hvis man er utilfreds med noget, FDL kan tage sig af.

FDL´s mærkesager er at opnå størst mulig retssikkerhed, at fjerne det objektive ansvar i de tilfælde, hvor vognmanden er uden indflydelse på en chaufførs overtrædelse af en eller flere regler. FDL kæmper desuden for at overbevise politikerne om, at køre- hviletidsreglerne i højere grad skal tilpasses den virkelige verden og ikke fungerer som et stift system, hvor der nærmest skal soves på kommando.

FDL har også været markant oppe på barrikaderne med hensyn til cabotage-kørslen, og ikke mindst den ulovlige cabotage-kørsel, som i løbet af 2011 – 2012 er taget til. Resultatet er lukning af flere hundrede danske vognmands-forretninger og afskedigelse af mindst 8.000 danske chauffører. FDL har ved gentagne møder på Christiansborg forsøgt at overbevise politikerne om nødvendigheden af et midlertidigt cabotage-stop, men alt er blevet afvist. Også selv om DTL bakker  om FDL´s fortsatte kamp for at bremse fri cabotage, og at DTL i skandinavisk sammenhæng har krævet et stop.

I bestræbelserne på at give de små og mellemstore bedre merkantile muligheder, har FDL etableret FDL Indkøb ApS. Det er et selvstændigt selskab, hvis primære formål er at skaffe medlemmerne de bedst mulige rabatter på køb af bl.a. olie og forsikringer, vejhjælp, finansiel leasing, it-løsninger og gratis advokatvejledning.

FDL Indkøb ApS kører sideløbende med det velkendte, politiske FDL, men der er særskilte bestyrelser i de to selvstændige foretagender, som begge har til huse på Transitvej 10 på DTC, nord for Vejle.

Der er for øvrigt en vis symbolik i, at FDL har domicil på Danmarks Transport Center, Gateway E45, for det var i sin tid FDL, der var den egentlige initiativtager til etableringen af DTC, som hurtigt skulle vise sig at blive et vigtigt knudepunkt for transport på gummihjul.

Har du lyst til at blive medlem af en forening, hvor ledelsen ikke arbejder for personlig vinding, så kontakt kontorleder Jens Groot, som kan oplyse alt om indmeldelse, kontingént og fordele ved at være med i FDL og FDL Indkøb ApS.

Jens Groot fanges på FDL, tlf. 86 88 05 44 eller 40 57 05 44.